Pilgrimsliv i nærværets kraft
Hjertet som vejviser af Lilian Arendal. Foto: Via Francigena pilen i Assisi
- “Nærværet er ikke til at komme udenom som pilgrimsrejsende. Det er nærværet som gør alting så levende, spændende og udfordrende. Efterhånden som én bliver mere bekendt med essensen af nærvær, mærker man at hjertet er med én i alt det man gør”-
Efter endt pilgrimsvandring fra Lausanne til Rom ad vejen “Via Francigena” er jeg tilbage i Danmark. Turen “Via Francigena” tager min søster og mig 42 dage. Vi har prøvet at vandre sammen før. Vi har fået en del erfaringer sammen. Vi støtter hinanden så godt, at vi ikke behøver at sige så meget til hinanden. Der opstår et samspil på sådan en rejse. En rejse, hvor der til tider er lange og hårde strækninger. Vi kender til betingelserne som pilgrimsrejsende. Det at vi er to, gør turen mere afslappende, og sammen opbygger vi en tillid til at alt er som det skal være, og tillid til hvad vi møder på vores vej. Overnatningsmulighederne er vidt forskellige. Vores pilgrimspas er et must for at få ly for natten ligesom vand og tørret frugt er det for dagens fysiske krav. Vi starter i maj. Vi starter i det skønne forår i Schweiz og går mod varmen og dermed mod sommeren i Italien. Jo varmere der bliver, des tidligere bliver vi nødt til at stå op for at gå. Hvis vi skal gå meget lange strækninger, står vi op kl. 5. Men før alt andet må vi forbi den nærmeste bar for at få en dejlig varm double cafe latte og spise croissanter med syltetøj. Det er livet at gå i friheden, at gå i afvekslende terræn i den vidunderlige natur. Hvert skridt der bliver taget, er altid ukendt og det bevirker at vi hele tiden er på vej mod nye eventyr. Vi er hele tiden opmærksom på omgivelserne. Vi ER. Vi oplever verden med alle vores sanser, og det er som om at hjertet ler og hopper af glæde. Nærværet er ikke til at komme udenom som pilgrimsrejsende. Det er nærværet som gør alting så levende, spændende og udfordrende. Efterhånden som én bliver mere kendt med essensen af nærvær, mærker man at hjertet er med én i alt det man gør.
Det er skønt at gå med sin søster, men der er noget som kalder i mig. En opfordring til at gå alene presser sig på. Da jeg har tid tilbage af min orlov tænker jeg på at gå alene på en ny pilgrimsrejse i Italien. Det er en stor udfordring at gå alene, da jeg ikke taler italiensk, fransk eller spansk. Det er kun mulig at kommunikere med mig via kropssprog, meget få italienske gloser og på engelsk. Men italienerne er ikke gode til engelsk. Når vi rejser to sammen opstår der tryghed, men alene. Er det muligt? Kan jeg finde ud af det? Jeg er 51 år og har ikke længere ungdommens ben. Men på den anden side. Jeg har jo lige gået 1200 km. Det må prøves. Jeg vælger at gå fra La Verna til Assisi og måske lidt længere. Jeg vil gå i Frans af Assisis fodspor. Mærke den energi som denne mand har efterladt. Være lige der hvor der engang har gået en stor personlighed. Frans af Assisi.
Efter en lang tur med fly, tog, og bus og med en enkelt overnatning i Arezzo ankommer jeg til La Verna. Der ligger et kloster i bjergene i Toscana, som hedder Santuario Della Verna. Her er mit udgangspunkt. Mine øjne ser så mange smukke ting, at det føles som om mit hjerte brister da Franciskanermunkene begynder at synge næste morgen til messen kl. 8. Deres sangstemmer får hele basilikaens luft til at vibrere. Tårerne bliver ved og ved med at strømme. Jeg overbeviser mig selv om, at det er lyden, der har virkning på mig. Alligevel er der andre tanker, som maser sig ind i mit sind. Det kan ikke kun være lyden. Jeg står heroppe i bjergene. Har selv fundet vej til dette sted. Det er da lidt vildt. Måske er der virkelig noget at græde for og over. Jeg kan bare ikke blive mere i nuet, som jeg er i dette nu. Jeg ER - og jeg er meget bevæget.
Den første vandredag er indtruffet. Alene og med en bog med anvisninger af pilgrimsruten som jeg vil følge. Tau-ruten kalder jeg den. Den er afmærket med et gult Tau-kors. Dag ind og dag ud møder jeg udfordringer i de overskønne smukke omgivelser. Det lykkes mig at finde steder for natten at sove. Jeg overnatter forskellige steder, såsom klostre, b&b og hostels. Steder hvor de reklamerer med pilgrims-priser. Jeg begynder at værdsætte alting på en ny måde. Det er at se på verden med øjne hvor skodderne for vinduerne er blevet lukket lidt mere op og mere lys slipper ind. Nogle gang for meget, så jeg intet kan se og bliver blændet. Det er en tilvænning at møde verden med nye øjne. Essensen af nærvær åbner sig efterhånden som jeg vandrer mod Assisi. Det er en af de attributter en af pilgrims får. En usynlig men en mærkbar attribut af nærvær. At blive “vækket” og hevet ud af hverdagens trummerum. Bryde de gamle og måske uhensigtsmæssige rutiner man har haft og få ny inspiration med hjem til hverdagen.
Efter 13 dage når jeg frem til Assisi og overnatter en ekstra dag for at indånde energien og hvile mine fødder. En oplevelse som jeg sent vil glemme kommer efter jeg går videre fra Assisi.
Fra Assisi går rejsen videre til Spello. På min vej går jeg forbi Eremo delle Carceri, som er et kloster. Det ligger højt oppe på bjerget Subasio. Jeg går ind i et smukt kirkerum, hvor man kan sidde for at bede. Jeg sætter mig i kirken og forsøger at nå ind i en indre stilhed med fokus på mit hjerte med åndedrættet som mit anker. Jeg bruger ofte hjertebønnen til det. Efter et stykke tid begynder det at snurre i mit hjerte. Sådan føles det. En vibration af roterende energi.
Nonner kommer ind kan jeg fornemme, selvom jeg har lukket mine øjne. Jeg føler at deres tilstedeværelse løfter energien endnu mere i kirkerummet. Nogle tyske kvinder kommer. Jeg åbner øjnene lidt på klem og ser at to af dem stiller sig ved et af de åbne vinduer. En fugl begynder at synge og de to tyske kvinder falder i trit med deres sangstemmer. De synger så smukt. Det er nogle meget sensitive øjeblikke. Alt indeni mig åbner sig op mod disse smukke strømme af energier. Det er en strøm af varm kærlig energi. Strømmen bliver forstærket gennem sang. Det er for en uforglemmelig oplevelse. Denne følelse af strøm giver en slags vibration i hjertet, på samme måde som jeg får kendskab til i La Verna. Det kan beskrives som en strøm af varm energetisk vand som flyder ud af mit hjerte! Jeg er bare et menneske og alligevel føler jeg mig overstrømmet i mit indre. Ligesom indefra og ud. Er det guds kærlighed givet af Helligånden? Jeg er dyb taknemmelig over disse øjeblikke. På min vej ud af kirken ser jeg en nonne kigge op på mig. Jeg bliver bevæget af hendes udtryk. Hun udstråler en overjordisk glæde. Der er som om hun og jeg er i samklang i lige netop dette korte øjeblik hvor vores øjnes mødes. Lige i dette lille men store øjeblik af at være ét. Nærværenhed og den “hellige strøm” er en tilstand pilgrimsrejsende eller vandrefolket får kendskab til, hvis de er opmærksomme på det indre liv. Jeg møder af til mennesker på min vej, som nikker genkendende til disse oplevelser. Det er altid vidunderlig at møde andre at dele sine oplevelser med. Hvorimod det også er meget modigt at gå alene og opleve sig selv, eller gøre brug af nogle sanser, som længe har været gemt væk.
juni 2014
Et stykke af himlen på jorden i Cornwall - Sydengland
Foto: Holywell, Cornwall (juni 2014) af Lilian Arendal Jensen
En pilgrimsfærd er mere end blot at besøge helligsteder og have religiøse hensigter
En rejse langs Cornwalls kyster på SWCP (South West Coast Path) er sprængfyldt med guddommelige juveler. Det at foretage en pilgrimsfærd blev mere tydeliggjort for mig ved denne tur. Det handler ikke kun om at gå efter eller at være på religiøse steder, men at opdage at hver en plet man ser på, går på, smager på, hører på eller mærker på, allerede har det guddommelige iboende i sig. Det er vældigt healende for sjæl og krop at gå langs det salte hav og den blomstrende flora, langs Cornwalls kyster, der forsøger at overgå nuancerne på himmels regnbuer.
Perler i landskabet langs Cornwalls kyster
Solen står højt på himlen og vogter over jordens skabninger. Dens stråler smelter og former nye hjerter. Sanglærken forsøger at efterligne denne kunst ved at svæve højt på himlen og sprede sine smukke toner medens den vogter over sine unger i reden. I baggrunden kaster havets sine turkisgrønne farver i alle retninger. Ind i mellem mødes himmels regndråber, og havets vand og danner regnbuer når solen leger med.
Sommerfuglelarver falder ned på smalle vandrestier og nænsomt forsøger jeg at træde udenom samtidig med at jeg passer på med at træde skævt på sten og skråninger.
Jeg ved en lærkerede, jeg siger… at Cornwall byder mig mange øjeblikke hvor tiden bliver slugt af en tidslomme. Omkranset af en østersskal! Jeg befinder mig fjern fra dagligdagen og naturen udfolder sig lige for øjnene af mig. Rundt om den næste kurve i landskabet træder jeg ind i en af landskabets mange østersskaller. Det er som om tidevandet synliggør og åbenbarer dens perle. Hvide smukke huse, nogle bygget af granitsten med indlagte egetræsbjælker, farvede vinduesrammer og skiffertage. Der er stengærder der bliver holdt nede af mangfoldige blomster og planter såsom stenplanter og mos, og sommerfugle flyver i zikzak som om de fløj på vandrestien langs kysten. Der hænger potter og planter fra husene, der dufter af byens liv. Fiskerbåde som ligger på land på grund af ebbe. Mågerne skriger og bader i tidevandslommer, og de bygger reder i gamle efterladte både. Der strømmer vand ned gennem byen fra bjergene og ud i havet. Det er frodigt og der er meget smukt alle vegne. Her bor glade og meget gæstfrie mennesker. Jeg er forsvundet for en stund i denne tidslomme. Næste dag forsvinder jeg med tidevandets, som sletter mine spor og fører mig videre ad kyst-stien med det gule agern, som er stiens ledetråd til næste perle. Sandelig ”Avalon” eksisterer, men det eksisterer kun hvis du har dét i dig. Den magiske kraft som Cornwall vogter over og som må søges for at det åbenbarer sine hemmeligheder. Jeg ved … hvor landskabets perler ligger og jeg siger ikke mere. Dette er en bid af Cornwall– smukke Cornwall, som kun kan begejstre.
Englændere læser dig som en åben bog
Ofte i spirituelle termer tales der om det 3. øje. Det får én til at tænke på at englændere mestrer dette fænomen, det 3. øje. De kender dine behov og de elsker at gøre det bedste for dig. Det er som om englændere kan læse dig som en åben bog og ”øjner” med det samme dine eventuelle ”ubalancer” og forsøger at hjælpe dig på rette ”vej” igen, specielt hvis du står med et kort i hånden eller ligner en fortabt sjæl.
Ingen pilgrimsfærd er mere guddommelig end den anden
Det er ikke sidste gang jeg sætter mine ben i det sydlige Englands herligheder. Jeg vil absolut anbefale en sådan pilgrimsfærd, på samme måde som jeg vil anbefale at gå i Frans af Assisis fodspor fra La Verna til Assisi i Italien eller Via Francigena fra Lausanne i Schweiz til Roma i Italien. Alle har de noget forskelligt at byde på ligesom Caminoen i Spanien og ingen af dem er mere eller mindre guddommelig end de andre i mit himmelske univers.
Postkort fra en pilgrim på rejse i Cornwall
Lilian Arendal, www.lilian-arendal.dk
Sjælens ankomst
Synkronicitet og intuition
Jeg hører flere og flere fortælle, at de oplever synkronicitet i deres hverdag. Synkronicitet er en form for samtidighed, der sker af hændelser i den ydre verden, og som er i overensstemmelse med den indre verden. En indre verden af tanker og følelser. Jo mere bevidst man er, des mere opstår denne synkronicitet. Sådan synes jeg, det er. Det genkendes også ved fornemmelsen af, at svarene man søger, eller hændelserne der opstår omkring én, bliver ”givet”. Men hvor kommer det dog fra. Fra en slags overordnet kilde, som dumper lige ned i hovedet på en? Ikke desto mindre er det en god fornemmelse. Det virker også til at synkronicitet har sammenhæng med intuition. Vi bliver bedre til at lytte til det intuitive svar, i stedet for at handle ud fra logiske sammenhænge eller erfaringer. Dette kan være den indirekte årsag til, at synkronicitet opstår mere og mere! Måske er det sjælens ankomst, der melder sig, når synkronicitet og intuition opstår og et tegn på, at vi handler mere og mere i overensstemmelse med vores sande selv? Det kan være, at vi er blevet mere bevidste om, hvem vi er og lever mere i nuet. Måske er det sjælens sprog, når den taler med sit redskab, mennesket. Men kan vi i grunden handle anderledes, end det vi er sat på jorden for, nå det var et sidespring. Intuitionen opfatter jeg som en slags ”himmelrum” eller ”enhed”, hvor det er muligt at ”downloade” erkendelser fra. Mange kender til erkendelse af pludselig genialitet, som man ikke ved, hvor stammer fra. Disse genialiteter kan endda føre stolthed med sig ☺ De ”downloadede” erkendelser opfatter jeg ikke som telepati, medmindre der er noget der hedder intuitiv telepati. Men jeg tænker, at intuition kommer fra en dybere eller højere visdomskilde eller kærlighedskilde. En slags guddommelig kilde! Who knows?
Krystallernes healende evner
Krystal-healing er for mig en meget behagelig metode at bruge til at skabe et større energi-flow i kroppen. I min verden er det en naturlighed, at krystal-healing gør en forskel, og at det er individuelt, hvad der sker i éns krop via healingen. Det skyldes vores helt egne specifikke årsager til stagnationer på forskellige område, som også kan måles i vores krop.
Krystal-healingen kan bevirke til at fjerne stivnede krystalliseringer / blokeringer, så man opnår et mere naturlig flow. Jeg opfatter det sådan, at krystal-healing går hånd i hånd med andre personlighedsudviklings-værktøjer og sundhedsplejende retninger (meditation, zoneterapi, psykoterapi, yoga og en hel del andre healings-metoder), og jeg ser også, at det kan blive en naturlig tilskyndelse for at vende tilbage til en mere sund levevis – psykisk som fysisk. Det kan også benyttes som et virkelig godt supplement til det etablerede sundhedssystem.
Det som jeg virkelig ser som en udfordring, og tilmed en opgave, er at formidle disse, for nogle, ”okkulte” retninger på en mere jordnær og letfordøjelig måde. Det virker mærkelig for nogle, at KRYSTALLER KAN HEALE!
Men alt består af lys eller energi, og splittet til atomer bliver det mere tydeligt at se, at alt består af energi og det ER muligt, at heale vores krop med krystaller.
Det er ikke svært at forstå, at vi kan påvirke hinanden med vores egne energier på gode og knap så gode måder, f.eks. gennem vores FØLELSER (glæde, sorg, vrede m.v.)! Selve lyden af glæde kan heale, men det kan LYDEN af Krystalskålene, som er en del af behandlingsforløbet, også. De kan blandt andet rette op i vores energi-centre (chakraer). Det virker til, at lydene fra de enkelte skåle ligesom kommer som bølger og vandrer op igennem kroppen. Fra bund til top – fra dybe til høje lyde/toner. Nogle af lydene, kan man helt specifik mærke et bestemt sted i kroppen, og dette indikerer for mig, hvor vi kan tage mere fat i os selv og arbejde os ud af ubalancen. For mig handler det først og fremmest om at tage ansvar for krop, følelser, tanker og dernæst at handle ud fra hjertet gennem hovedet, således at man nu kan begynde at tage mere ansvar for sit udviklingsforløb af den ene eller den anden karakter.
Alfa omega er, at jeg vil anbefale andre at prøve krystal-healing. Give det en chance før man finder det for ”okkult”.
Okkult betegner for øvrigt bare det, man ikke kan erfare med sine 5 sanser - ”det skjulte”, men hvis man begynder at regne kvantefysikken med, så kan man faktisk godt se, at energier bevæger sig! Vi må nøjes med at mærke energierne bevæger sig i vores krop, især når krystalskålene begynder at synge for os ☺