Centrerende Bøn

13/11-15

Centrerende Bønspraksis

Centrende bøn handler ikke som i mindfulness at være nærværende i et meget koncentreret fokus og have et "lasersyn" rettet mod bevidstheden. Det handler heller ikke om at gentage et “mantra” ligesom i hjertebønnen eller rosenkransbønnen. Det handler om at gøre “ingenting” og give slip uden at tænke “giv slip, men bare at træne sindet i at at være stille uden at gøre brug af metoder, som man skal huske på! Centrende bøn åbner op til en dybere proces i din væsens kerne, som kræver “ingenting” af dig.  Centrende bøn handler om at “BEFRI DIG SELV FRA DIT FALSKE SELV” og nærme dig et nærvær af den guddommelige kilde i dig. 
 
I centrerende bøn skal man ikke som i mindfulness have fokus på nærværet eller Nuet. Intentionen er at kommet dybere end nærværet. Derfor kan det være svært for nutidens trend med mindfulness at tage afstand til nærværet, når man begynder på centrerende bøn. Man skal ind - og her er det intentionen der er vigtigste - til det allerhelligste, til kernen i sig selv. Den guddommelig del. Der hvor “livet udspringer”. Nogle beskriver at processen for centrerende bøn forløber  “i det skjulte” med henvisning til Matt. 6 ,6 og fra den åndelige klassiker "Uvidenshedens sky” kalder man den centrerende bøn “en nøgen hensigt rettet mod Gud”. 
 
I centrerende bøn kan man benytte et helligt ord for at holde fokus på intentionen på bønnen. Det hellige ord skal dog ikke at forveksle med et mantra. Et mantra er når man hele tiden gentager “det/de hellige ord”. I centrerende bøn anvender man kun det hellige ord når man opdager at tankerne har hevet én af sted på himmeltogt. Men så er det at man finder ud af hvor svært det egentlig er at holde tankerne på afstand, således at man kommer til at gentage det hellige ord igen og igen og derved kan man komme til at forveksle centrende bøn med mantra-metoden.